Lær alt om at klippe hæk med en professionel hækkeklipper
Husqvarnas professionelle hækkeklippere forener robust, ergonomisk design med sublim ydeevne og kraft.


Det har aldrig været nemmere at klippe hæk
Alt, hvad vi foretager os, handler om at gøre dit arbejde nemmere. Vores professionelle hækkeklippere er robuste og kraftfulde, men samtidig lette og velafbalancerede arbejdsredskaber. Fyldt med smarte funktioner som f.eks. drejelige håndtag og fjernbetjent vinkling af klippeaggregatet, så du kan arbejde hurtigt og effektivt i selv de mest krævende situationer.
Professionel trimning – uden emissioner
Husqvarnas professionelle, batteridrevne hækkeklippere giver en lang række fordele – både for dig og dine kunder og for mennesker i dine omgivelser. Hækkeklipperne er kraftfulde nok til at klare krævende opgaver og forbedrer din arbejdsdag takket være generelle fordele ved batteriprodukter, f.eks. fraværet af emissioner. Takket være lav støj og minimale vibrationer vil de give en lettere og bedre arbejdsdag.

Robust geardesign for længere driftstid
Vores hækkeklippere er skabt til mange års problemfrit arbejde. Gearhuse og afskærmninger er fremstillet af førsteklasses let aluminium og magnesium. Plejlstænger med nålelejer og forseglede, permanent smurte lejer betyder nem vedligeholdelse og længere serviceintervaller. Og specielt udviklede forseglinger forhindrer effektivt, at støv og snavs kommer ind i gearene.

Avanceret vibrationsdæmpningssystem holder dig frisk og produktiv
Vores vibrationsdæmpningssystem – Low Vib – beskytter dine hænder og arme, selv ved lang tids brug. Dæmpende elementer med stålfjedre eller gummistøbninger mellem motorkarosseriet og håndtagsbeslaget absorberer effektivt vibrationer fra motoren, gearkassen og klippeudstyret.

Lav vægt. Mindre vibrationer. Lave emissioner.
Med deres lave vægt, lave vibrationer og udstødningsfrie drift skaber vores batteridrevne hækkeklippere et sundt arbejdsmiljø for brugeren. Og både brugeren og de lokale beboere sætter pris på, at de batteridrevne motorer kører støjsvagt og minimerer støjniveauet. Efter en hel arbejdsdag med hækklipning vil du sikkert kunne mærke forskellen i dine arme og skuldre og også i din næse og dine ører.

Optimerede knive til arbejdseffektivitet
Vi har designet vores knive med din produktivitet i tankerne. En solid bjælke – som giver fremragende afstivning og robusthed – understøtter de to ekstremt skarpe knive. Med fantastisk knivhastighed og store afstande mellem tænderne er det muligt effektivt at klippe tykke grene.