Automower 305 and Google home
Sådan gør du og vejledninger

Tilføj en Automower®-robotplæneklipper til Google Home

Når din Automower®-robotplæneklipper er føjet til Google Home, bliver den en naturlig del af din morgenrutine, dine børns aktiviteter efter skoletid, dine grillforberedelser og mange andre dagligdagsplaner.

Hvad kræves der?

En Husqvarna Automower® X-line-model* eller et Automower® Connect-kit.

Alle Husqvarna Automower® X-line-modeller* kan styres med Google Assistant. Dette gør din robotplæneklipper til en naturlig og fuldt integreret del af dit hjemmeautomatiseringssystem. Automower®-standardmodeller kan også blive en del af dit smart home, hvis de er udstyret med et Automower® Connect-kit.

Trin for trin

For at styre din Automower®-robotplæneklipper med Google Assistant skal du først tilføje den som en enhed til din Google Home-app.

  1. Sørg for, at Google Home er konfigureret korrekt.
  2. Tryk på plusikonet (+) i Google Home-appen.
  3. Vælg Konfigurer enhed.
  4. Vælg Fungerer med Google, og søg derefter efter Husqvarna Automower® på listen over tilgængelige tjenester.
  5. Hvis Automower® Connect-appen er installeret, og du er logget på appen på din enhed, skal du blot vælge Godkend for at give Google adgang til din Automower® Connect-konto. Hvis du ikke allerede er logget på, vil du først blive bedt om at logge på din Automower® Connect-konto.

Når du er logget på, er alle plæneklippere på din Automower® Connect-konto nu en del af dine Google Home-enheder og kan styres af Google Assistant.

Du kan finde oplysninger om de stemmekommandoer, du skal bruge, i Sådan styres din Automower®-robotplæneklipper med Google Assistant.

*Hvis du vil tilføje en Automower® 330X-model, skal du også installere et Automower® Connect-kit.