Købsrådgivning

Ting, du bør overveje, før du køber en kædesav

Skal du beskære buske eller fælde træer? Når du køber en ny kædesav, er det vigtigste at overveje, hvordan den skal bruges. Når du er på udkig efter en ny kædesav, er der et par ting, du bør overveje, som vil gøre arbejdet nemmere.

Kraft og vægt

Hvis du ikke har erfaring med at bruge motorsave, er det bedst at vælge en let model, da de er nemmere at håndtere. Professionelle brugere, der arbejder i skoven hele dagen, vil naturligvis også sætte pris på en kædesav med lav vægt.
 
Du skal desuden sikre dig, at din nye kædesav er kraftig nok til den tiltænkte opgave. Hvis du skal lave tungt arbejde, skal du bruge en kraftigere kædesav og det rigtige skæreudstyr. De fleste specialforhandlere vil kunne hjælpe dig med at finde den rigtige størrelse.

Vibrationer kan medføre skader

For professionelle brugere er det vigtigt at sikre, at kædesaven har ganske svage vibrationer for at reducere belastningen af hænderne. Men selv om du kun bruger maskinen en gang imellem, vil du sætte pris på reducerede vibrationer, fordi det gør saven behageligere at bruge.

X-cut

Benzin eller batteri?

En benzindrevet kædesav er det bedste valg, hvis du arbejder mange timer i skoven, da du så ikke skal have ekstra batterier med. Men hvis du kun skal bruge den til havearbejde, er en elektrisk kædesav et glimrende alternativ. Hvis du køber to batterier, kan du lade det ene op, mens du bruger det andet. Det er også praktisk og komfortabelt at bruge en elektrisk kædesav, da den giver færre vibrationer og støjer mindre. Og du skal ikke bekymre dig om gasser og emissioner.

Tjekliste ved køb af kædesav:

  1. Emissioner
    De fleste lande har skrappe emissionsregler, som ældre kædesave ofte ikke lever op til. Kontrollér, at kædesaven overholder disse regler, både for din egen og miljøets skyld.

  2. Balance
    Kontrollér, at kædesaven er afbalanceret og ligger godt i hånden. Det bør være nemt at ændre grebet på kædesaven, uden at det går ud over balancen. Det vil være en stor hjælp under brugen.

  3. Sikkerhed
    Dette er naturligvis et af de vigtigste forhold at overveje, når du køber en kædesav. Sørg for, at kædesaven har masser af gennemtestede sikkerhedsfunktioner for at mindske risikoen for personskader. Og brug altid det rigtige sikkerhedsudstyr, når du arbejder med kædesaven.

  4. Vedligeholdelse
    Sørg for, at det er nemt at komme til luftfilteret og brændstofpumpen, og at det er nemt at stramme kæden, så du kan spare tid på vedligeholdelse af kædesaven.
Kædesave

Få mere at vide om vores kædesavssortiment

Lær mere