Ting, du bør overveje, før du køber en ny havetraktor
Vil du gerne sikre dig, at du vælger den bedste havetraktor til dine behov? Her er et par gode råd til, hvordan du vælger den rigtige model.
Den rigtige størrelse til opgaven
Som tommelfingerregel kan man sige, at en stor, åben have kræver en havetraktor med en stor klippebredde. Hvis der er mange forhindringer såsom træer og buske, er det dog bedre at vælge en havetraktor, som er lille nok til at komme gennem de smalleste steder. Vi tilbyder traktorer med klippebredder fra 77 til 137 cm i vores sortiment af Husqvarna havetraktorer.
Opsamler eller sideudkast?
Med en Husqvarna havetraktor kan du nemmere opnå førsteklasses resultater med den klippemetode, der passer bedst til din græsplæne. Vælg en model med indbygget opsamler, hvis du vil opsamle afklippet græs, og få et flot resultat. Hvis du vil slå græs hurtigt og effektivt, skal du vælge en traktor med sideudkast. Skift til BioClip®-tilstand, hvis plænen har brug for gødning i form af afklippet græs.
Tilbehør giver større alsidighed
Vores havetraktorer kan udstyres med et stort udvalg af tilbehør til havetraktorer, så de kan bruges til flere forskellige gøremål hele året rundt. Havetraktoren kan eksempelvis bruges som bladopsamler, mosrive, vertikalskærer og spreder til klargøring af plænen, en frontmonteret kost eller et dozerblad eller sneslynge til rydning af indkørsler og stier, og der fås også en anhænger, så havearbejdet bliver nemmere.
Valg af gearkasse
En havetraktor med hydrostatisk gearkasse er meget nemmere at betjene end en traktor med manuelle gear. Med manuelle gear skal du standse traktoren, hver gang du skal skifte gear. Den hydrostatiske gearkasse giver trinløs regulering, mens du kører.
Der findes to forskellige hydrostatiske gearkasser. Den maksimale komfort opnås på en traktor med pedalbetjent gearkasse, hvor der bruges forskellige pedaler til styring af hastighed og retning (frem og bak). Alternativt fås en hydrostatisk gearkasse, der styres via et greb. Grebet er placeret på skærmen og er nemt at nå fra førersædet.
Her er et par oplysninger, der kan gøre det nemmere for dig at vælge den rette traktor
- En havetraktor med indbygget opsamler har det mest effektive opsamlingssystem
- Ved slåning af højt og kraftigt græs er det mest effektive klippebord et klippebord med sideudkast
- Vores traktorer kan tilpasses til opsamling, slåning med BioClip® og udkast med forskellige typer tilbehør, så den passer til lige præcis din type plæne og dine klippevaner
- De fleste traktorer med indbyggede opsamlere (CT/CTH-modeller) leveres som standard med et BioClip®-stik, hvorimod en deflektor til bagudkast kan købes som tilbehør
- De fleste traktorer med sideudkast kan udstyres med to eller tre opsamlerkasser
- Alle traktorer med sideudkast kan udstyres med tilbehør til BioClip®
- Idet traktorer med indbyggede opsamlere ikke har en deflektor, der stikker ud fra siden på klippebordet, kan de arbejde på smallere steder end modellerne med sideudkast